Bæredygtig & miljøbevidst
- fordi de næste generationer skal have de samme muligheder som de foregående !
Hvorfor træ ?
- træ kan reducere CO2-belastningen
For hver kubikmeter træ, der bruges som erstatning for et andet byggemateriale, reduceres CO2-belastningen af atmosfæren med i gennemsnit 1,1 ton CO2.
Tillægges de 0,9 tons CO2, der bindes i træerne når de vokser, så sparer hver kubikmeter træ som erstatter andre byggematerialer, atmosfæren for ca. 2 tons CO2.
Forskellige materialers miljøpåvirkning
-Kilde: Forside | Træinfo (traeinfo.dk)
Indervægge
Ydervægge
Facader
Kvalitet
- helt naturligt, også malingen
Det hele starter i de store finske skove hvor Kjellerups PEFC certificerede savværk fælder de flotte høje grantræer der er ca. 60-80 år gamle. Stammerne køres ind på savværket hvor de saves op i brædder og planker. Alle brædder og planker kontrolleres for fejl og tørres ned til ca. 16-18 % fugtindhold inden den videre forarbejdning foretages. Savværket råder over den nyeste teknologi inden for forarbejdning, sortering og malerbehandling.
Hos Kjellerup A/S konstaterer vi gennem de sidste år et stigende forbrug på grund af den høje trækvalitet og den holdbare maling som vi lægger på i to processer. Først grundes brædderne fire sider med en penetrerende grunder og efterfølgende males forsiden og de to kanter med en kraftig dækkende maling.
Al maling er vandbaseret da den vandbaserede maling holder farven bedre og er mere fleksibel over for træets naturlige bevægelser. Da Kjellerup A/S bruger kvalitetsmalinger og påfører et tykt og kontrolleret lagstykkelse, skal vedligeholdelsen af overfladen foretages med 5-10 års interval
Når den færdigmalede beklædningsprofil er plastemballeret og pakket til eksport på savværket, køres den med lastbil til afskibningshavnen, hvorefter den sejles til dansk havn og videre til vort lager eller direkte til vores kunder.
Træ er bæredygtigt
Bæredygtige og Co2 neutrale byggematerialer er i øjeblikket højaktuelle og har stor opmærksomhed fra medierne, og i folks bevidsthed.
Vi i Kjellerup A/S vil gerne byde ind med vores produkter inden for facadeløsninger i bæredygtigt PEFC certificeret træ.
Hvorfor vælge komposit, metaller, cementbaserede eller imprægnerede produkter, der bruger ufatteligt meget energi i fremstillingsprocessen, og ofte kommer langvejs fra, når man kan vælge den bæredygtige, rene og naturlige finske gran. Facadeprodukter af komposit, cementbaserede og metalbeklædninger har det med at falme, og er vanskelige at friske farven op på, hvorimod træ blot kan males. Kompositbeklædning har desværre den ulempe at ved temperatursvingninger sker der voldsomme udvidelser og sammentrækninger på facadens brædder
Holdbart og Co2 neutralt
Gran har som træsort til facader en levetid på mere end 40-50 år.
Hvorfor bruge Co2-miljøbelastende varer, når vi har den rene, Co2 neutrale og bæredygtige råvare lige ved hånden. For øvrigt er de miljøbelastende produkter såsom cementbaserede og kompositprodukter ofte tunge og energikrævende at transportere rundt til byggepladserne
Træ opsuger rigtig mange kilo Co2 pr. m3 træ. Vi vil derfor gerne bekræfte den opløftende og positive kendsgerning, at træ i byggeriet er et klimavenligt produkt.
Tilvækst i Finland og Sverige
Da der gennem de sidste 30 år har været en større tilvækst end skovhugst i både Finland og Sverige, er træ både i øjeblikket, - og i fremtiden vores foretrukne byggemateriale. Byggeriet, de projekterende og forbrugerne har fået øjnene op for træets gode egenskaber, bæredygtighed, fornybar ressource og evnen til at optage Co2.
Fordele ved brug af træ
- Co2 neutralt, fornybart og miljøkorrekt
- Varmeisolerende og et produkt der ikke vejer meget
- Genanvendeligt og en ressource der ikke er truet af ulovlig hugst
- Nemt at bearbejde og montere
- Kort transportvej fra savværk